Vores krop under et panikanfald er underlagt de truende tanker, der oversvømmer vores sind. Faktisk i en angst krise problemet er ikke i kroppen, men i de tanker, vi fodrer. Vores krop reagerer simpelthen på en sammenhængende måde på det faresignal, som disse tanker har genereret.
At forstå konsekvenserne af et panikanfald på kroppen er vigtig, da forskning tyder på, at omkring 13% af mennesker over hele verden allerede har oplevet et angstanfald mindst en gang. Hvis denne episode ikke styres ordentligt, kan den ende med at blive kronisk, så mere og mere får vi panikanfald, en mere almindelig lidelse efter 30 år.
Panikanfald er episoder med intens frygt eller frygt. De opstår, når sindet fortolker på en negativ og truende måde begivenheder, der faktisk ikke repræsenterer en potentiel fare. En teori antyder, at det er et klodset forsøg fra vores hjerner at beskytte os mod situationer, der forårsager os enormt ubehag. Derfor ville angstkrisen trods alt være en "distraktionsteknik" i vores sind, der tvinger os til ikke længere at være opmærksomme på den chef, der stresser os, eller til den skare, hvor vi føler os kvælede.
Disse episoder optræder pludselig og når sit højdepunkt på cirka ti minutter og løses helt efter en halv time. De fysiske symptomer på et panikanfald kan imidlertid være så intense, at de skaber alvorlig frygt, da mange mennesker tror, at de får et hjerteanfald, at de kvæles eller bliver sindssyge.
Hjernen, stedet hvor det hele begynder
Når vi opfatter en trussel, bliver vores sympatiske nervesystem hurtigere, frigiver energi og forbereder kroppen til handling. Derefter griber det parasympatiske nervesystem ind, og kroppen stabiliserer sig i en roligere tilstand, der gør det muligt bedre at vurdere faren ved truslen mod os. Men hvis det parasympatiske nervesystem ikke gør sit job godt, forbliver vi i den tilstand af alarm og ophidselse længere end vi burde, og vi får et panikanfald.
Neurovidenskab har vist, at visse områder af hjernen bliver hyperaktive under et panikanfald. Et af disse områder er amygdala, som er frygtcentret i hjernen og primært ansvarlig for at styre vores adfærd, når vi er i en farlig situation. Amygdala producerer en følelsesmæssig kidnapning fuldt ud. Det tager kontrol og "afbryder" frontloberne, hvilket er det, der giver os mulighed for at tænke mere klart og rationelt.
Neurovidenskabere fra University College i London så også, at et område i mellemhjernen aktiveres under et panikanfald, der styrer vores oplevelse af smerte, kaldet periaqueductal grå substans, et område, der udløser kroppens defensive reaktioner, såsom lammende eller løbende.
På den anden side aktiveres hypothalamus, et lille, men meget kraftigt område af hjernen, der sender en besked til hypofysen for at aktivere binyrerne. Således begynder hormoner som adrenalin og cortisol at blive frigivet, som oversvømmer vores krop og genererer alt symptomer på et panikanfald.
Hvad sker der med kroppen under et panikanfald?
• Pulsen stiger, og vi føler hjertebanken
Når adrenalin kommer ind i blodbanen, sætter det vores krop i høj beredskab. Faktisk kan adrenalinniveauer i kroppen fordobles under et panikanfald. Hjerteslagene øges for at sende mere blod til musklerne, hvis du har brug for truslen eller undslippe.
Problemet er, at denne øgede puls normalt ender med hjertebanken, et hurtigt hjerteslag, der kan få dig til at føle dig utilpas. Dette får os til at føle, at vi får et hjerteanfald eller går forbi. Det er generelt et af de mest skræmmende symptomer på et panikanfald.
• Vi sveder voldsomt
Det samme svar, der øger hjerterytmen, er ansvarlig for den overdrevne sved, vi kan opleve under et angstanfald. Dette fysiske symptom på et panikanfald skyldes adrenalin, der strømmer gennem blodbanen og forbereder musklerne til anstrengelse, men også får os til at svede.
En undersøgelse udført på State University fra New York foreslog en meget interessant teori, ifølge hvilken sved under et panikanfald ville være et advarselsskilt og kunne indikere andre mennesker tilstedeværelsen af overhængende fare. Disse forskere fandt ud af, at mennesker udsat for lugten af svedemitteret stress var mere opmærksomme i enhver forstand, en tilstand der kunne hjælpe dem med at opdage en trussel, som de ellers ville overse. I praksis ville sved være en gammel alarmmekanisme, som vi opfatter under niveauet for vores bevidsthed, og som vi deler med resten af pattedyr.
• Vi trækker vejret hårdere og bliver desorienterede
Den øgede puls og blodgennemstrømningen til ekstremiteterne i et panikanfald kræver yderligere ilt for at holde alt blod iltet. Dette er hovedårsagen til, at vi begynder at trække vejret med vanskeligheder og måske føle os udåndede under et panikanfald.
Forsøg på at bringe mere ilt til blodet får os til at hyperventilere, et andet af de fysiske symptomer på et panikanfald, der genererer mere ubehag og frygt. Hyperventilation kan forårsage forvirring, desorientering og svimmelhed, fordi vi trækker vejret så hurtigt, at vores hjerne overdoser ilt og gør os svimmel.
Nogle gange kan den følelse påvirke, hvordan vi opfatter vores omgivelser, hvorfor nogle mennesker har en fornemmelse af, at verden bogstaveligt talt falder på dem. Når vi begynder at trække vejret gennem munden, er et andet uheldigt resultat af panikanfaldet, at vi ender med ekstremt tør mund.
• Eleverne udvides
Et af de fysiske symptomer under et panikanfald, der ofte går ubemærket hen, er udvidelse af pupillerne. Som en generel regel sker denne ændring for at give mere lys ind i øjet, hvilket skal forbedre vores vision for at beskytte os mod truslen mod os.
Men det er ikke usædvanligt, at folk oplever den modsatte reaktion, når de får et angstanfald: sløret syn. Dette skyldes, at øjnene spænder for at forblive fokuserede, hvilket får perifert syn til at virke sløret. Denne begrænsning af synsfeltet, tilføjet til hyperventilationen, ender med at ændre opfattelsen af miljøet, øge svimmelhed og desorientering.
• Vores fordøjelsessystem bremser eller holder op med at arbejde helt
Når vi er i fare, bestemmer vores hjerne inden for millisekunder, hvilke kropsfunktioner der er vigtigst for overlevelse. Og fordøjelsen er ikke en af dem. Dette er grunden til, at fordøjelsen næsten forstyrres fuldstændigt under et panikanfald.
Når vores hjerne tror, at vi er i fare, sender den signaler til det enteriske nervesystem, som regulerer mave-tarmkanalens funktion for at bremse eller endda stoppe fordøjelsessystemet. På denne måde sparer vores krop så meget energi som muligt og forbereder sig på at imødegå den potentielle trussel. Dette er grunden til, at mange mennesker kan opleve kvalme, opkastning, diarré, forstoppelse eller mavekramper umiddelbart efter eller under et panikanfald.
Hvad sker der i kroppen efter et angstanfald?
Kroppen vil efter et angstanfald finde en måde at vende tilbage til sine basale niveauer, selvom det kan tage noget tid for alle fysiologiske parametre at vende tilbage til det normale. Som hovedregel tager vi vejret først, og vores puls sænkes.
Men vi kan føle, at vi lige er blevet slået, fordi vores krop har været udsat for enorm belastning. Derfor er det normalt for os at føle os ekstremt trætte både fysisk og mentalt efter et panikanfald.
Også under et panikanfald skyder blodsukkerniveauet i luften. Vi kan ikke glemme, at glukose er den vigtigste mad til hjernen og nervesystemet, og det er også en hurtig energikilde, som vi har brug for for at reagere på truslen. Men niveauerne styrter ned efter et angstanfald.
Så kan vi lide af såkaldt reaktiv hypoglykæmi, som producerer et fald i humør, hvilket efterlader os helt udmattede og åndsløse. Nogle mennesker kan også opleve koncentrationsproblemer, manglende motorisk koordination, angst, prikkende fornemmelse eller grådpas efter et panikanfald.
Kilder:
De Jonge, P. et. Al. (2016) Tværnational epidemiologi af panikforstyrrelser og panikangreb i verdensundersøgelser om mental sundhed. Depress angst; 33 (12): 1155-1177.
Rubin, D. et. Al. (2012) Brugt stress: indånding af stresssved forbedrer neuralt respons på neutrale ansigter. Social kognitiv og affektiv neurovidenskab; 7 (2): 208-212.
Mobbs, D. et. Al. (2009) Fra trussel til frygt: Den neurale organisation af defensive frygtsystemer hos mennesker. J Neurosci; 29 (39): 12236-12243.
Indgangen Hvad sker der med kroppen under et panikanfald? se publicó primero da Hjørne af psykologi.
